KW Kæde i håndsvejset kvalitet
KW Kæden er en håndsvejset kæde, som er lavet i den højst mulige kvalitet. Hvor mange i dag bruger maskinsvejsning, er der med KW kæden tale om en kæde, hvor hvert led er svejset i hånden. Kæden har desuden lange led, der ikke slider på pelsen. Samtidig er leddene så store, at du kan "låse" dem uden at ødelægge karabinhagen i linen.
Håndsvejset kæde med høj styrke og kvalitet
Der er her tale om fuldsvejsede led. Det vil sige, at metallet hele vejen igennem kæden er svejset, så der er tale om ét stykke metal uden revner eller mellemrum nogen steder. Det giver en enorm styrke sammenlignet med kæder med punktsvejsede led, som du ellers finder på markedet. For at give ekstra styrke sidder svejsningen på KW Kæder på siden af de enkelte led. Normalt vil kæder være svejset i toppen/bunden – altså der, hvor to led i kæden trækker i hinanden. Men det øger risikoen for, at leddene går op, når der kommer stort træk på kæden. Ved at svejse kædens led i siden – og fuldsvejse dem – er det stort set umuligt at leddet går op.
Rustfrit stål i den reneste form
Ud over en stærk svejsning er der også brugt stål i meget høj kvalitet: 3 mm rustfrit syrefast stål. Syrefast stål indeholder ingen affaldsstoffer og er meget modstandsdygtigt. Ved rustfrit stål, som ikke er syrefast, kan der være urenheder, som viser sig i form af rustpletter, hvis stålet for eksempel kommer i kontakt med saltvand. KW kæderne i syrefast rustfrit stål vil ikke få rustpletter, selv om din hund bader i havet dagen lang.
Denne danskproducerede kæde hører ganske enkelt til de bedste og stærkeste af sin slags på markedet i dag.